Referater fra klubmøder 2024
Klubmøde 19. december
Vi var 14 medlemmer.
Vinterudstillingen på Royal Stage blev hængt op inden at det egentlige møde startede.
Første og eneste punkt var december måneds billede med ekstern dommer. Dommeren gennemgik de 20 udvalgte først kort fra plads 11 til 20 uden angivelse af placering. Der var en detaljeret gennemgang af billederne fra plads nummer 10 til nummer 1. Claus fik første pladsen med billedet Stripes, anden pladsen gik til Hans med Parade og tredje pladsen gik til Leander med billedet Elanor Grant. Stort tillykke til dem alle tre.
Dommeren viste nogle af sine egne billeder mens der blev hygget med kaffe og småkager.
Peter afsluttede mødet med at ønske alle god jul og godt nytår. Vi ses igen den 9/1-2025.
Mødet sluttede i god ro og orden kort efter kl. 21:30.
Klubmøde 12. december
Vi var 12 medlemmer.
Praktisk information fra formanden.
Bestyrelsen opfordrer medlemmer til at stille op til bestyrelsen på den kommende generalforsamling.
Peter har bestilt lokaler til næste år og har bedt om to kander kaffe og en kande te.
Vi gennemgik de første billeder til DigiCup hos Jernbanernes. Der var mange gode og konstruktive kommentarer. Billederne skal være færdige og uploaded senest den 9/1-2025 på klubmøde. Husk at man skal tilmelde sig på listen i Dropbox med initialer, navn, mobilnummer, antal billeder og om man deltager i spisning – igen senest den 9/1-2025.
Erik gav en meget fornem præsentation af Henri Cartier-Bresson. Der var en god dialog under præsentation hvor flere spillede ind med deres erfaringer og kommenterede på billederne.
Helge gav en præsentation af den nye hjemmeside som der er arbejdet på. Der kom flere gode kommentarer og forslag til ændringer. Den forventes sat i produktion i januar 2025. Allerede nu kan man se den på test.prisme82.dk.
Mødet sluttede i god ro og orden kort efter kl. 21:30.
Klubmøde 21. november
Vi var 15 medlemmer og tre gæster som var interesseret i at blive medlemmer af Prisme82.
Praktisk information.
Husk at man skal aflevere billeder til RN Foto Digital 2 senest den 25/11. Billederne skal afleveres på RNNord.nu men også i vores egen Dropbox. Bedømmelsen afholdes søndag den 19/1-2025 hos Downstair på Østerbro.
Der justeret i vejledning omkring månedens billede med ekstern dommer hvor billederne afleveres digitalt. Fremadrettet følger vi RN Fotos retningslinjer for størrelse af billederne det vil sige maksimalt 3840 pixels i bredden og 2160 pixels i højden kombineret med en maksimal størrelse på omkring 5 Mbyte.
DigiCup (Prisme82, Jernbanernes og Albertslund) er planlagt til den 20/1, hvor man må deltage med op til fem billeder. Vi vil som forsøg tage en runde på klubmødet 12/12 hvor man kan få kommentarer til sine billeder – dette er naturligvis frivilligt. Vi sætter os i grupper på 2 – 3 personer som gennemgår og kommenterer hinandens billeder. Man kan kun få kommentarer hvis man er fysisk til stede.
Erik fortalte om nogle udfordringer som Leander og Lena havde været udsat for i forbindelse med fotografering til Heinos Afskeds Show. Leander var blevet antastet af produktionen. Produktionen skulle godkende alle billederne, Leander fik løst problemet meget fint og diplomatisk. Fremover skal vi tage fat i den aktuelle projektleder som kan give de sidste opdateringer på den aktuelle opgave. Der første arrangement for 2025 er lagt ind i kalenderen.
Vi gik i gang med den meget spændende og konstruktive dialog af billederne til RAW-øvelsen. I flere tilfælde var der vidt forskellige løsninger på det enkelte billede. Desværre nåede vi ikke igennem så de sidste billeder gennemgås ved en senere lejlighed.
Mødet sluttede i god ro og orden kort efter kl. 21:30.
Klubmøde 7. november
Vi var 15 medlemmer.
Praktisk information.
Næste uge vi deltager på Lyngby Fotoklub jubilæums foredrag som afholdes i kl 19:30 Virum Hallen, Geels Plads 40, 2830 Virum. Så det normale klubmøde er aflyst.
Derudover er der RNFoto bedømmelse af Papir 1, som afholdes den 13. november kl. 19:30 af Torstorp Fotoklub, Torstorp Skole, Torstorpvej 1, 2630 Tastrup.
Upload til Region Nord Digital 2 starter den 11/11 og slutter den 25/11. Der er kommet lidt ændringer til reglerne, hvor det nu er muligt at uploade billeder på maksimalt 3840 pixels i bredden og 2160 pixels i højden i farverum sRGB og filen må maksimalt være på 10 Mb. Billeder som tidligere har været med i en RN-konkurrence uden at blive antaget må gerne genbruges. Se de komplette regler under RNFoto.nu, konkurrencer og deltag i konkurrencer. Billeder skal også uploades i vores Dropbox – ”2025-01-19 – RN Digital 2”.
Vilhelm gav en meget fin og lærerig præsentation af Adobe farvehjul. Han bruger det farvehjulet til struktureret vurdering og analyse af billeder, hvilket giver inspiration til efterfølgende billedredigering. Præsentation er lagt i Dropbox.
Smagsdommerne Erik og Leander gav deres analyse af de indleverede billeder. Det var en god gennemgang med gode kommentarer både fra smagsdommerne og plenum.
Mødet sluttede i god ro og orden kort efter kl. 21:30.
Klubmøde 31. oktober
Vi var 16 medlemmer plus 1 gæst.
Praktisk information.
Bestyrelsen er begyndt at udarbejde program for første halvår 2025. Blandt nye aktiviteter vil der være konkurrence med Fotoklubben Kronborg. Den vil foregå på samme måde som Digicup men kun mellem Kronborg og Prisme82. Øldysten med Halsnæs forsøge vi at placere i maj måned, da april måned er tæt besat med blandt andet påske og vores afholdelse af RN Serie bedømmelse. På klubmødet den 21/11 vil vi tage en første dialog programmet. I den forbindelse opfordres alle til at komme med ideer til programpunkter, det kan f.eks. være at man gerne vil holde et foredrag om f.eks. en fotograf eller et ikonisk billede.
Der er to afleveringer i november måned, den 21/11 billeder til december måneds konkurrence med ekstern dommer og den 25/11 billeder til RN Foto Digital 2. Begge datoer fremgår af hjemmesiden.
Digicup afholdes af Jernbanernes Fotoklub den 20/1-25 – se detaljer i mail fra Helge den 29/10.
Erik har sendt billeder ud til RAW-øvelsen. Man kan stadig nå at være med et eller to billeder – absolut sidste frist er den 3/11 (søndag).
Oktober månedens på papir havde 23 gode og forskellige fortolkninger af et gammelt hus.
Efter en tæt kamp endt sejren med at gå til Hans-Jørgen med Stille efterår. Umiddelbart efter kom Hans på anden og tredje pladsen med Natte vandring og Byhuse. Stort tillykke til dem begge to.
Vi kunne desværre ikke nå smagsdommerne så det er udsat til den 7/11.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 24. oktober
Vi var 13 medlemmer.
Peter startede med praktisk information.
På søndag afholder vi fototur til Holbæk arrangeret af Christina. Vi organiserer kørsel fra Hillerød for dem som er interesseret.
Den 31/10 afholder vi smagsdommerne. Billeder som smagsdommerne skal kikke på skal lægges op i Dropbox senest 24/10.
Billeder til RAW-øvelse skal afleveres senest den 31/10. Se den vejledning som Erik har sendt på mail den 21/10.
Vinterudstilling. Billederne skal afleveres senest den 5/12 og bliver hængt op den 19/12.
Erik og Henrik har fotograferet gymnastik program for ældre som afholdes af Frivilligcenter Hillerød. Deltagerne blev meget glade og positive over billederne. Erik og Henrik synes at det var en fed opgave.
Frivilligcentret har offentlig gjort de billeder som Erik tog ved frivillig fejringen. De kan ses på deres hjemmeside.
Carsten fortalte om fotograf Esben Fog. En meget anderledes men spændende fotograf. Man kan se nogen af hans billeder på www.esben-fog.dk.
Peter fortalte om print og hans workflow i forbindelse med at printe. Det gav anledning til en god snak.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 10. oktober
Vi var 12 medlemmer.
Christina præsenterede fototur til Holbæk den 27. oktober 2024. Invitation og oplysninger er sendt på mail til medlemmerne. Sammen med tilmeldingsliste er dette også lagt i Dropbox.
De der deltager i Papir 1 fotokonkurrencen skal også huske at lægge dem i vores Dropbox.
De der deltog i Serier konkurrencen i maj måned må meget gerne lægge dem i Dropbox, så billedsekretær kan lægge dem i galleri.
Hvis man ønsker at sende billeder til Smagsdommere, så er der deadline den 24. oktober. Man kan deltage med 2 billeder, der skal markeres med 1. og 2. prioritet.
Der er ikke møde den 17. oktober, da der er efterårsferie. Så næste møde er den 24. oktober.
Erik laver We Transfer link til billeder man gerne vil have med til RAW-fil øvelsen. Man kan deltage med 2 billeder, og initialer skal fremgå. Der er deadline den 31. oktober.
Erik, Carsten og Henrik fotograferede til MTB arrangementet, og arrangørerne var glade for billederne. Der er link til billederne på MTB klubbens hjemmeside.
Erik gennemgik proceduren omkring upload af billeder til Royal Stage, når vi har fotograferet for dem.
Vi gennemgik billederne fra månedens konkurrence med ekstern dommer og kom med vores syn på billederne.
Da Claus var syg, overtog Erik opgaven med at fortælle om langtidseksponering. Det er lagt i Dropbox.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 3. oktober
Klubaftenen var henlagt til Kunsthuset Annaborg, hvor Margit fra Hillerød kunstforening åbnede dørene eksklusivt for Prisme82 og Halsnæs fotoklub som også var inviteret.
Vi så udstillingen “Polen Nu” som er en udstilling af værker udført af både studerende og lærer fra den berømte filmskole i Lotz.
Vi var 25 fremmødte, og flere havde taget ægtefæller/partnere med, så det var en hyggelig aften med god debat om de udstillede værker.
Margit lukkede og slukkede ca. kl. 20:50
Klubmøde 26. september
Vi var 16 medlemmer.
Efterårs udstillingen blev hængt op inden mødet begyndte.
Peter bød velkommen til Ole Vedel fra Lyngby Fotoklub dommer ved månedens billede. Ole lagde ud med hans betragtninger om billeder og det at se på billeder. Han havde flere gode udsagn hvoraf nogen var citater. Billederne blev gennemgået og der var kommentarer til de fleste. Tredje pladsen gik til Claus for billedet ”Gru”, anden pladsen gik til Carsten for billeder ”Kælder Kig” og første pladsen Vilhelm fik første pladsen med billedet ”Ilddåb”. Stort tillykke til dem alle tre.
Generel information.
Erik nævnte at der har været en fejl i opgavelisten for Royal Stage fotografering med Onkel Reje. Forestillingen begynder kl. 10:00.
Klubmødet den 3/10 afholdes som besøg på Annaborg, hvor vi sammen med Halsnæs Fotoklub kikker på udstillingen Polen Nu. Vi køber en god æske chokolade til personalet.
Billeder til RNFoto blev afleveret til Claus. Alle skal huske at lægge deres billede op i vores egne Dropbox til billedsekretæren.
Vi har lagt en fototur i kalenderen søndag 27/10. Christina meldte sig som arrangør af turen.
Da vi besøger udstillingen på Annaborg næste gang har vi måtte rykke lidt rundt i programmet. Smagsdommerne er flyttet til den 31/10 og billederne skal afleveres senest den 24/10 i Dropbox.
Erik arrangerer en fototur den 16/10 til Skjoldenæsholm Sporvejsmuseum i lang lukker tid gruppen. Alle er velkomne til at deltage – kontakt Erik.
Der er nogle som endnu ikke har betalt kontingent for 2. halvår 2024. Dem som mangler bedes indbetale snarest.
Peter og Helge kommer ikke de næste to gange.
Peter havde et foredrag om hans ophold på Grundtvigs højskole: Lys og skygge. Som en del af foredraget lavede vi en øvelse med to stykker papir og lommelygter for at se effekten af skygger fra to simple elementer.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 19. september
Vi var 11 medlemmer.
Generel information.
Claus’ billede: Gru er blevet kåret til vinder af RNFoto Digital 1 konkurrence – stort tillykke.
Henning var nyt / gammelt medlem, da han havde været medlem for godt 15 år siden. Vi startede med en præsentation af de tilstede værende medlemmer.
Den 3/10 mødes vi på Annaborg, Frederiksværksgade 2A, hvor der er sær åbent for Prisme82 så vi sammen kan se udstillingen POLEN NU. Halsnæs Fotoklub er også inviteret til at deltage. Man må gerne tage sin ægtefælde med.
Den 14/11 holder fejrer Lyngby Fotoklub 50-års jubilæum med foredrag af Mads Peter Iversen i Virumhallen, Geels Plads 40. Alle er velkomne til at deltage og Lyngby Fotoklub byder på kaffe og kage samt øl og vand (se opslag på RNFoto.nu her). Foredraget handler om komposition og landsskabsfotografering. Vi aflyser klubaftenen den 14/11 så vi kan deltage. Når vi nærmer os se vi på at organisere fælleskørsel. Programpunkterne fra den 14/11 bliver flyttet til andre dage.
RNFoto afholder Papir-1 konkurrence, hvor alle kan deltage med to billeder. Billederne skal tilmeldes på RNfoto.nu hvor man også skal printe en label til at sætte bag på billederne i nederste højre hjørne. Billeder skal afleveres enten sat op på let stift støttekarton eller i passepartout, som maksimalt må måle 30 x 42 cm. På bagsiden skal der være en op ad pil. De monterede billeder afleveres til Claus på vores klubmøde den 26/9. Claus vil aflevere alle billederne til RNFotos billedsekretær.
Erik fortalte om Royal Stage fotografering, hvor der er komme to nye arrangementer: Musik Bingo Banko den 5/10 og Onkel Rejes Galaktiske Juleshow den 12/12. Derudover er der to arrangementer hvor der endnu ikke har meldt sig nogen til at fotografere. Opgavelisten ligger i Dropbox under Royal Stage opgaver.
Helge fortalte om Lunch Atop a Skyscraper som det første indlæg om ikoniske fotografier.
Vi gennemgik vores billeder som deltog i RNFoto Digital 1. Vi havde en god, åben og konstruktiv dialog om alle billederne.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 12. september
Vi var 9 medlemmer.
Generel information.
Velkommen til Lena, der var med første gang efter at have mødt os til Kulturnatten. Vi havde en kort præsentationsrunde af de medlemmer, der var til stede og Erik fortalte om klubben.
Den 14/9 er der adskillige muligheder for oplevelser med foto – Tur til Falsterbo, Traktortræk i Græsted, udstilling på Annaborg, Fotografiets dag under SDF.
Den 15/9 har Palle inviteret til Åbent Hus på den nye Storstrømsbro
Den 16/9 er der bedømmelse af RNFoto Digital 1, hvor vores klub har indleveret 12 billeder. Bedømmelsen foregår i Espergærde (se på RNFoto.nu). Kontakt Peter for samkørsel.
Den 29/9 Great Danes Big Band kl. 15 i Slotsbio kunne godt tænke sig, at vi kom og fotograferede. Kontakt Hans hvis du er interesseret.
Den 3/10 er der afleveringsfrist til smagsdommere. Der er lagt mappe på Dropbox. Den 10/10 gennemgår smagsdommerne billederne.
Den 13/11 er der bedømmelse af RNFoto Papir 1 (åben for indlevering 16/9 og sidste frist 30/9). Man skal registrere billeder på RNFoto hjemmeside, hvor man skal printe en label, som sættes på bagsiden af sit billede.
Klubben har fået forespørgsel på fotografering af gymnastik for seniorer. Erik vil gerne tage den og andre er også velkomne.
Hans fortalte om sit besøg på Annaborg, hvor der nu er en fotoudstilling, der hedder Polen Nu, som omhandler kunstfotografi. Det er forskellige polske fotografer, der udstiller. Vi så lidt smagsprøver. Formanden for Annaborg er åben for at lave en aften med os, som bliver en klubaften.
Evaluering af Kulturnatten: Portrætfoto havde 19 igennem, makro 3-4 og lysmaling 8. Der var bred enighed om, at vores indslag ikke var den helt store succes. Hvis vi skal på igen til næste år, så skal vi ud blandt folk og gerne med andre tilgangsvinkler. Der oprettes en folder i Dropboks, hvor man kan komme med ideer til afvikling i 2025 ligesom vi skal overveje, hvad det er, vi vil opnå med vores deltagelse.
Henrik har fået en henvendelse omkring et stort boksestævne, hvor den lokale bokseklub gerne vil have os til at fotografere. Vi afventer henvendelse fra dem til formanden.
Erik sluttede aftenen af med at fortælle om sit fotoophold på Vrå Højskole.
Vi nåede ikke redigering i fotoprogrammer.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 5. september
Vi var 15 medlemmer.
Generel information.
Henrik K og Jens har meldt sig ud af klubben.
Vi får muligvis et nyt gammelt medlem Henning som vil kikke forbi på Kulturnatten. Henning har for mange år siden været medlem.
Efterårsudstillingen bliver med en hejreserie fra Jens Ole (seks billeder hvoraf to i højformat), makrobilleder fra Svend (tre billeder), Erik kommer med nogen billeder (seks billeder).
På næste møde arrangerer vi fælleskørsel for dem som vil med til RN Digital 1 den 16/9 i Espergærde.
Carsten kører til åbent hus på Storstrømsbroen og har plads til to, kontakt Carsten.
Vi var rundt om kalenderen som nu er ved at være færdig, men der er stadig aftener som er lidt tynde hvad angår program. Alle opfordres til at melde ind med forslag, det kan også være foredrag om kendte fotografer eller ikoniske billeder. På næste møde holder vi workshops om redigeringsprogrammer. Alle må gerne medbringe deres pc og et RAW billede som man kan arbejde med. Vi deler os i grupper omkring de forskellige regeringsprogrammer: ACDSee, Lightroom, Photoshop, CaptureOne mv.
Kulturnatten. Alle tre teams er klar med deres respektive ting. Vi starter med opstilling fra kl. 16.00.
Leander præsentation gav en præsentation af sommerens højskoleophold Lys maling på en ny måde. Det var en meget spændende præsentation med live demonstration af tekniker. Teknikken kræver et Olympus kamera med LiveCom som Leander har købt brugt til ingen penge.
Claus præsentation med titlen Hvornår er mit billede færdigt? Han kom ind på en række elementer som man bør tænke over inden man helt færdigt med sit billede. Der var rigtig mange gode punkter til eftertanke og ikke mindst efterlevelse. Præsentationen gav anledning til god dialog specielt om de billeder som Claus havde taget med.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 29. august
Vi var 12 medlemmer.
Generel information
Turen til Landskrona fotofestival bliver sammen med Analog Gruppen lørdag den 14/9 (se referat fra den 22/8).
Jens Ole og Svend har lagt billeder op til efterårsudstillingen. Erik har sagt, at han også vil komme med nogle billeder. Billederne skal afleveres senest den 12/9 i høj opløsning. Man må gerne skrive sig på listen i Dropbox til fremtidige udstillinger. Helge har allerede skrevet sig på til vinterudstillingen.
Jens Ole udsender snarest (udsendt på mail den 30/8) temaet for november måneds konkurrence.
Bedømmelse af RN Digital 1 arrangeres af Fotoklubben Kronborg og afholdes den 16/9 kl. 19:30 på Espergærde Bibliotek, Kløvermarken 12, 3060 Espergærde. Når vi nærmere os vil lægge op til fælleskørsel.
Prisme82 skal afholde RN Serie den 24/4-25. Vi har i lighed med sidste år reserveret Hanebjerg skole afd. Brødeskov.
Palle har sendt indbydelse til åbent hus Storstrømsbroen den 15/9. Carsten er interesseret.
Deadline for at tilmelde sig til RNFoto dommerkursus er i disse dage. Vilhelm meldte sig.
Claus har sendt plakat om fernisering i Stevns fotoklub søndag den 1/9.
Kulturnatten.
Hillerød Lokal avis vil gerne lave en artikel baseret på vores oplæg til en artikel. De har også fået billeder.
De enkelte teams skal finde ud af hvem der har hvad med. Makrogruppen har haft møde. Peter tager noget sort stof (lagen) med til portræt. Vi vil gerne have flere til at melde ind på de forskellige opgaver se på listen i Dropbox.
Vi valgte sæsonen 23/24 billede blandt vinderne af månedens billede. I første runde var der fem billeder som skilte sig klart ud blandt de 10 billeder. I anden runde blev Karin en sikker vinder med ”Nysgerrigt rensdyr”. De fire andre billeder fik stort det samme antal stemmer. Anden pladsen blev delt mellem Erik med ”Rød cabriolet” og Claus med ”Walking in Foam”. Stort tillykke til alle.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:00.
Klubmøde 22. august
Vi var 13 medlemmer.
Velkommen tilbage fra sommerferien.
Generel information.
Fototur til Landskrona Fotofestival bliver i samarbejde med Analog Gruppen, som tager afsted den 14/9. Planen er at møde i Landskrona på Kasernplan hvor det er muligt at parkere. Dem som gerne vil deltage bedes koordinere med Claus. Man må meget gerne stille bil til rådighed som man kan samles om. Se i øvrigt mail fra Peter den 23/8.
Analog Gruppen arbejder også på at tage til Falsterbo for at se udstillingen: Richard Avedon & Herb Ritts. Udstilling kører frem til den 19/1-2025. Analog Gruppen planlægger at tage over for at se udstillingen den 23/11.
RNFoto afholder dommerkursus og det er ved at være sidste udkald for tilmelding. Kurset afholdes den 22/9 og 6/10 begge dage kl. 09:30 til 16:00. Efter man har bestået kurset, forventes det, at man stiller sig til rådighed som dommer nogle gange i løbet af sæsonen for andre klubber og øvrige arrangementer. Interesserede kan kontakte Claus.
Vi skal snart udskifte udstillingen i Royal Stage. Billeder skal afleveres senest den 12/9.
Vi har to opgaver på Royal Stage som ikke er besat den 6/11 – ”Skibet er ladet med Pelle” og den 16/11 – ”Heino Hansens første afskedsshow”. Hvis man er interesseret, kan man gå ind via Dropbox Royal Stage opgaver og skrive sit navn på listen.
Vi gennemgik Kulturnatten og fik lavet første udkast til bemandingsplan. Planen ligger i Dropbox og man må gerne notere sig på en eller flere opgaver.
Vi havde en brainstorm for at få ideer til aktiviteter på klubaftener i den nye sæson. Der kom man spændende og gode forslag på bordet. Bestyrelsen supplerede med et antal. Alle forslagene vil snarest blive dokumenteret og lagt i Dropbox. Bestyrelsen vil løbende sætte dem på programmet.
Erik fortalte om en opgave for Frivilligcenter Hillerød, som skal lave nogle små reklamefilm for frivilligt arbejde. I hver film vil der være en frivillig som fortælle om organisationen. Erik fotograferer optagelsen. Vi så to film en med Carsten og en med Erik. De næste film skal laves den 9/8 og 30/8 morgen og aften. Hvis man er interesseret i at være med som fotograf kan man kontakte Erik.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 20. juni
Vi var 9 medlemmer.
Sommerudstillingen blev sat op.
Generel information.
Bestyrelsen har en folder på Dropbox, hvor der blandt andet ligger en forretningsorden, som man er velkommen til at læse. Forretningsordenen beskriver hvordan bestyrelsen organiserer det daglige arbejde og konkretisere vedtægterne til noget praktisk. Der er et afsnit om kørepenge og dækning af omkostninger ved en aftalt / arrangeret ture. Generelt fordeles alle omkostninger ligeligt mellem deltagerne. Bestyrelsen har fastsat et beløb til dækning af kørsel på 2 kr / km, hvilket er det samme som bruges af Region Nord.
På det første møde i den nye sæson tager vi en snak om hvad alle kunne ønske sig til programmet i sæsonen 24/25. Allerede nu var der flere forslag om foredrag.
Som sæsonens sidste punkt valgte vi månedens billede for juni. Temaet var panoreringsskud med bevægelses blur. Som sædvanlig var billederne rigtig fine med forskellige tolkninger af temaet. Erik løb med første pladsen for billedet: ”Rød cabriolet”. Helge tog anden pladsen med billedet ”Gadeløb”. Tredje pladsen gik også til Erik for billedet ”Harley Davidson”. Tillykke til dem begge to.
God sommer til alle. Vi ses igen den 22/8 kl. 19:30.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 13. juni
Vi var 13 medlemmer.
Henrik annoncerede temaet for oktober måneds billede: ”Et eller flere gamle huse.
Der har været afholdt bestyrelsesmøde og referatet er tilgængeligt i Dropbox. På mødet besluttede bestyrelsen at fastholde kontingentet på 500 kr / halvår frem til den næste generalforsamling.,
Hillerød Kulturnat. Vi vil gerne have to stande til makro. Anna skriver en artikel til Hillerød Posten.
Der afholdes fotofestival i Landskrona (mail er udsendt) i perioden fra den 6. til 22. september. Der var interesse for at arrangere en fællestur en søndag.
Månedsbillede til september er med ekstern dommer så billederne skal indleveres 29. august. Temaet er frit og billederne skal blot leveres digitalt i Dropbox (husk max 1920 x 1080 pixels).
Anna fortalte om fotografen Eliot Porter – Naturen – også for vores skyld?. Det gav en god dialog om fotografer i almindelighed. Præsentationen er lagt i Dropbox med password.
Henrik S fortalte om farver, farvepaletter mv. Det gav anledning til meget dialog både om farver (RGB) på skærmen og farver (CYM) på print.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 6. juni
Vi var 14 medlemmer.
Peter fik sin præmie for anden plads.
Efter at Peter og Erik har været til møde i frivillig centret om TUFF har vi besluttet, at Prisme82 ikke deltager. Det vil lægge beslag på tre til fire medlemmer i fire år. Bestyrelsen afrunder på næste bestyrelsesmøde.
Der er fortsat lidt overskud fra RN serie, som kan købes til kostpris (inkl. pant). Hele restlageret blev solgt på mødet.
Fotoklubben Downstairs afholder fernisering på en jubilæums udstilling lørdag den 8/6 kl. 13 – 17, Downstairs, Østbanegade 13, kld, 2100 Ø.
Igen i år deltager vi på Hillerød Kulturnat. Frivillig centret har givet os mulighed for at være i to lokaler (stuen og første sal). Vores aktiviteter bliver: lysmaling (Christina, Erik, Leander), portrætfotografering og makrofotografering (ringflash). Formålet er at synliggøre fotoklubben også at vi kan fotografere ”events”. Vi planlægger at have åbents fra kl. 17 – 21 (senest 22). Vi indkøber et beach flag og laver en plakat (Christina). Anne skriver en artikel til Hillerødposten. Vi skal forberede nogle sedler så folk kan skrive deres e-mail adresse for at få billederne fra fotograferingen. Med hensyn til portrætfotografering skal vi gøre noget ved baggrunden som gav problemer sidste år.
Klippe / klistre. Claus viste hvor han bruger passepartout skæren. Der var flere som fik lavet nogle fine passepartouter.
Vi så billeder fra Rudkøbing turen og fik en god snak om såvel billeder som turen.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 30. maj
Vi var 12 medlemmer.
Vi lagde ud med månedens billede med ekstern dommer. Peder introducerede sig selv. Efter aftale gennemgik han alle billederne og gav sine kommentarer herunder hvad han ville have gjort anderledes. Det var en meget fin gennemgang. Peder kårede de tre vindere. Claus fik første pladsen med ”Walking in foam”. Meget tæt efter kom Peter på anden pladsen med ”Brønden”. Tredje pladsen gik til Erik med ”In concert”.
Smagsdommerne gennemgik de sidste fire billeder.
Vilhelm viste billeder fra bagkataloget. Der var mange flotte og spændende billeder, som spredte sig over et bredt spektrum.
Næste gang skal vi lege med partout skære, som Claus tager med. Vi skal også se billeder fra turen til Rudkøbing.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 23. maj
Vi var 11 medlemmer.
En række praktiske bemærkninger blev gennemgået:
– Prisme82 deltager i Kulturnatten sammen med Frivilligcenter Hillerød med aktiviteterne Lysmaling, Portræt og Fotokonkurrencen evt. med et tema.
– Sommerens udstilling på RS leveres af Hans (6), Henrik S. (3) og Peter (5).
– Prisme82 vil gentage succesen og arrangere RN-serier i 2025.
– Erik orienterede om samarbejder sammen med Frivilligcenter.
Dagens program var afslutning af RAW editering og præsentation af smagsdommernes kommenterer til indleverede billeder. Vi nåede ikke at blive færdige med smagsdommerne de sidste billeder gennemgås på næste møde.
Deltagerne til fototuren til Rudkøbing og omegn i den kommende weekend aftalte transport og andre detaljer.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
”Klubmøde” 16. maj
Dette klubmøde var en særlig aften da Prisme82 var vært for Region Nord Foto’s konkurence med billedserier.
Der var til konkurrencen indleveret 41 billedserier. Til bedømmelsen havde Prisme82 engageret fotograf og højskolelærer Joachim Adrian Mikkelsen som dommer. Dommeren præsenterede en af sine prisbelønnet billedeserier som eksempel på reportage/serie fotografi. Dommerens bedømmelse og kommentarer var både lærerig og underholdende. En vigtig pointe med billedserier er bl.a. er få en sammensat nogen fotografier som samlet set opleves som en fortælling beskueren kan dykke ind.
Fra Prisme82 havde indleveret fire serier. Christina fik antaget sin serie og fik meget fine og rosende bemærkninger fra dommeren.
Prisme82 afholdt eventen i fine lokale på Hanebjerg Skole i Brødeskov.
Alt forløb som planlagt og der var stor ros til arrangementet fra Region Nord Foto.
Klubmøde 2. maj
Vi var 14 medlemmer.
Bemandingslisten til RN bedømmelse af serier blev gennemgået. Der var enighed om, at der var tilstrækkelig på de enkelte opgaver. Husk at melde afbud, hvis man bliver forhindret i at komme.
Royal Stage sommerudstilling – Henrik, Peter og Hans har lagt billet ind på de tre vægge. Peter og Hans viger dog gerne deres plads hvis andre har lyst til at udstille. Billederne skal være klar og afleveres senest den 2/6 så vi kan nå at få dem trykt til ophængning den 16/6.
Søndags fototur den 5/5 – der var ikke den store tilslutning. Der er Krudtværksfestival i Frederiksværk den 4/5 så Carsten og Hans tager derop. Claus har også planlagt at tage med. Hvis andre har lyst til at tage med så kan de henvende sig til Carsten eller Hans. Den 6/5 har analoggruppen en fototur til Carlsbergm, hvor Prisme82 er velkommen – se invitation fra Claus.
På grund af Kristi Himmelfart er der ikke klubmøde den 9/5. Den 16/5 afholder vi RN bedømmelse af serier på Hanebjerg Skole afd. Brødeskov, Brødeskovvej 37-39, 3400 Hillerød, så næste ordinære klubmøde bliver den 23/5.
Jens Ole nævnte at han har fået første præmie Magasinet Jægers månedlige fotokonkurrence. Fornemt og tillykke.
Vi gik i gang med gennemgang af RAW editerede billeder. Erik havde på fornem vis organiseret billeder, dels author egne tolkning og de to andre tolkninger. Der var en super fin dialog om billederne – mange gode kommentarer til de tre forskellige tolkninger af samme billede. Desværre løb vi tør for tid så vi nåede ikke alle billeder. De sidste billeder tager vi på et senere tidspunkt.
Vilhelm fik derfor heller ikke lejlighed til at præsentere introduktionsbilleder fra bagkataloget, så det udsættes til senere.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 25. april
Vi var 14 medlemmer.
Hvis man er interesseret i at udstille på sommerudstilling i Royal Stage skal man registrere sig i regnearket på Dropbox i folderen Udstilling på Royal Stage. Henrik vil gerne have tre billeder. Billederne skal være klar den 6/6 hvor vi sender dem til print. Udstillingen hænges op den sidste klubaften inden sommerferien.
Claus kom med et forslog at månedens billede gerne må være bygget op af flere billeder sat sammen. Det må så også gerne være billeder som er ældre end den normale grænse på tre måned. Vi havde en lang og god snak om reglerne fra månedens billede. Bestyrelsen tager dem til sig og foreslår ændringer til efter sommeren.
Henrik vil fortælle om farve paletter den 13/6. Bestyrelsen foreslog, at vi på et klubmøde tager en snak om print, printere, økonomi mv. i forbindelse med udskrivning af billeder.
Der var flere gode forslag til søndagstur den 5/5. Der kom dog ingen konklusion og der var ingen som meldte sig til at stå for turen. Claus nævnet at alle er velkomne til at komme med på analog turen til Carlsberg byen den 6/5 kl. 19:00 på Carlsberg station – mere information sendes ud.
Bestyrelsen har udarbejdet et skema med opgaver til RN bedømmelse, som ligger i Dropbox. Der var mange som meldte sig til opgaver, men der er stadig behov for flere. Vi følger op på næste torsdag.
Månedens billede blev bedømt. Der var mange spændende billeder af dyr. Efter to runder afstemning kunne vinderen udnævnes: Karin med ”Nysgerrigt rensdyr”. Jens Ole løb med anden pladsen med: ”Hun skallesluger”. Tredje pladsen blev delt mellem Christina med ”Time for lunch” og Hans med ”Karakal”. Tillykke til dem alle fire.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 18. april
Vi var 17 medlemmer.
Der var forskellig praktisk information.
Sommerudstilling skal op og hænge til juni. Vi har tre sektioner, en med seks billeder, en med fem og en med tre billeder. Man kan vælge en hel sektion eller dele en sektion med andre. I Dropbox under Udstilling på Royal Stage er der en Excel fil, hvor man kan reservere en sektion. Billederne til udstilling skal lægges op i Dropbox senest primo maj måned. Udstillingen skal hænges op den 13. eller 20. juni (absolut sidst frist før sommeren).
Kulturnat 2024 afholdes den 6/9. Peter og Erik har været med til et første møde. Vi vil være med men hvordan ved vi ikke endnu. Programpunkter vil i stor træk være de samme som sidste år.
På næste torsdag har vi månedsbillede for april hvor temaet er: ”Tæt på dyr, hvor dyr skal det væsentlige i billede, og det må ikke indeholde mennesker”. Man kan deltage med to billeder på papir monteret i passepartout eller sat op på støttepap (størrelse 30 x 40 cm). Billederne skal være taget indenfor de sidste tre måneder.
Samme dag er der aflevering til maj måneds konkurrence med ekstern dommer. Temaet er frit og billederne skal afleveres i Dropbox. Igen må man deltage med to billeder dog skal de være taget indenfor de sidste seks måneder. Den største side må maksimalt være på 1080 pixel.
Erik har udsendt filerne til RAW konvertering. Han havde fået mange filer. Man har fået tre eller fire filer afhængig af hvor mange billeder man selv har sendt ind. Alle får deres billede redigeret af minimum to.
Vi har lavet nogle små ændringer på forsiden af vores hjemmeside. Der er nu to koloner først på siden for der i den ene fremgår de tre kommende møde datoer med dagsorden. I den anden fremgår op til tre kommende leveringer, og det både internt og eksternt (f.eks. RN konkurrence). Vi håber, at det vil skabe et bedre og hurtigt overblik. Generelt er bestyrelsen gået i gang med omlægge hjemmesiden.
Peter gennemgik planlægning af opgaver til RN serie bedømmelse den 16/5 på Hannebjerg Skole Brødeskov, Brødeskovvej 39, Hillerød. Vi laver en opgaveliste i Dropbox, hvor man kan melde sig på de forskellige opgaver.
Niels præsenterede sit bagkatalog, som indeholdt mange fine billeder.
Vi gennemgik billeder fra øl-dysten og havde en god snak om de enkelte billeder.
Til sidst tog vi et kik på det grej som alle havde taget med.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Øl-dyst 11. april hos Halsnæs
Vi var 14 medlemmer, som var draget til Halsnæs til den årlige øl-dyst.
Desværre var Halsnæs overtallig ikke kun i fremmødte medlemmer men også i kvalitet af billeder. Da røgen lagde sig efter en spændende dyst med mange gode billeder og tætte kampe så havde Halsnæs vundet 17 billeder mens Prisme82 kun havde vundet 14 billeder (inkl. reservebilledet). Dommeren havde undervejs mange svære beslutninger, og han stor ros til det generelle niveau af billeder.
Sidste år tabte vi større nemlig 19 – 11, så vi satser på fortsat forbedring og sejr til næste, hvor Halsnæs kommer på besøg hos os.
Tillykke til Halsnæs med sejren.
Klubmøde 4. april
Der var fremmødt 13 medlemmer.
Peter kom med to praktiske bemærkninger:
1) Orientering om RAW redigering hvor alle som ønsker at få et andet medlem til at redigere et RAW billede skal inde billeder til Erik senest den 11/4 (se detaljer i mail fra Erik den 15/3 og 8/4).
2) Billeder til månedens billede i maj med ekstern dommer skal være lagt i Dropbox senest den 25/4.
Billederne til øl-dysten med Halsnæs blev afleveret. Alle må få to billeder med, og det gav 23 billeder. De resterende otte billeder blev udvalgt blandt de resterende 15 billeder.
Vi havde en god og livlig snak om passepartout og støttekarton under kaffepausen. Vi blev enige om at sætte emnet på dagsordenen på et senere klubmøde. Claus vil tage sin skære med, og vi andre kan medbringe passepartout eller karton som man gerne vil arbejde med. En rigtig klippe/klisteraften.
Temaet for månedens billede var ”Et billede skudt efter kl. 16:00 der viser at lyset er tilbage”. Der var 11 billeder som deltog. Første pladsen gik til Finn med billedet ”Japan i Allerød”. Erik løb med anden pladsen for billedet ”Romantik på stranden” og Karin tog tredje pladsen med billedet ”Vejviseren”.
Næste møde er øl-dysten med Halsnæs og vi mødes i deres klubhus: Hans Futtrups Sti 1, 3300 Frederiksværk kl. 19:30.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 14. marts
Der var fremmødt 12.
Forårsudstillingen blev hængt op. Kvaliteten af papiret var ikke helt god, og Christina vil undersøger nærmere.
Claus nævnte at der var er fernisering på Pizzagalleriet søndag den 17. marts. Udstillingen kører frem til den 22. maj. Claus, Peter og Palle deltager med billeder. Se detaljer i min fra Claus den 14/3.
Helge nævnte DAC fotokonkurrencen med temaet Fang din by – En ny skønhed. Alle kan deltage og det er gratis. Se detaljer i min fra Helge den 14/3.
Der var flere som gerne ville med på weekendturen. Erik sender en mail rundt med ny frist for tilmelding. Erik undersøger pladssituationen på hotellerne.
Fælleskørsel til RN Digital bedømmelse i Virumhallen blev organiseret med to biler – en med Christina, Hans og Erik som kører fra RS og en med Peter, Henrik og Helge som kører fra Hillerød NV. Claus kører selv.
Bestyrelsen har på et møde besluttet at lukke vores Facebook grupper. Aktiviteten i gruppen er meget lille og de ønsker ikke at satse på Facebook som en del af vores kommunikation.
Der blev spurgt, hvem kunne tænke sig at organisere søndagsturen den 28/4. Snakken viste at det ikke var den bedste weekend da der er mange konfirmationer. En hurtig afstemning blandt viste, at der var flertal for at rykke den til den 5/5. Vi mangler fortsat en eller to som kunne tænke sig at arrangere turen.
Vi kikkede på billeder til Halsnæs øl-dyst. Der var enighed om at ændre lidt i planen. Så vi nøjes med at give kommentarer på de indleverede billeder. Den endelige udvælgelse foretager vi først den 4/4. Man kan så vælge at medbringe sine billeder i print og sat op i passepartout og håbe på at de bliver udvalgt. Alternativt kan komme med billederne digitalt, men hvis de bliver udvalgt, skal man efterfølgende printe og aftale med Claus, hvordan man får dem leveret til ham. Han SKAL have billeder inden den 11/4 så han kan have alle billederne med samlet til Halsnæs.
Kommende aktiviteter på klubaftener.
RAW konvertering / redigering. Alle kan indlevere et billede i RAW som de gerne vil have bearbejdet. Hvert billede bliver givet til to andre medlemmer som skal give deres bud på redigering. Erik står for koordinering og vil fortælle hvordan man indleverer billederne – det bliver IKKE i Dropbox.
Indlevering af billeder senest den 11/4.
Billederne er fordelt senest den 18/4.
De redigerede billeder gennemgås på klubaften den 2/5.
Smagsdommere. Alle kan indlevere et eller to billeder som smagsdommerne skal give deres vurdering af. Det kan være billeder, hvor man ønsker at få kommentarer / forslag til redigering. Leander og Erik meldte sig som smagsdommere.
Indlevering af billeder senest den 2/5 i Dropbox.
Billederne kommenteres af smagsdommerne på klubaften den 23/5.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 7. marts
Der var fremmødt 12.
Husk at uploade billeder til Øldyst med Halsnæs. Man må uploade 2 – 3 billeder i Dropbox i folderen: 2024-04-11 Billeder til øldyst mod Halsnæs. Sidste frist er den 11/3 så alle kan nå at kikke på billederne inden at vi på klubmødet den 14/3 udvælger 30 billeder. Alle må selv vælge et af deres egne billeder så vi hver især har mindst et billede med. De udvalgte billeder skal leveres til billedsekretæren printet på A4 og i passepartout eller opsat på karton i 30×40 cm senest på klubmødet den 4/4.
I Dropfox folderen Medlemmer ligger et word dokument: Medlemmer kamera programmer historik, som alle bedes udfylde. Man kan skrive lidt som sig selv, hvad man har af udstyr, software, mv.
Vi så nogle fine billeder fra Kronborg.
Det blev foreslået at vi afholder smagsdommer til maj. Alle kan komme med to billeder, som bliver vurderet af en eller to smagsdommere. Smagsdommerne skal kommentere alle billeder på en klubaften. Det er ikke en konkurrence. Så man kan komme med billeder som man gerne vil have andres vurdering af.
Vi vil meget gerne have foredrag om kendte fotografer. Så alle som kan byde ind må gerne komme forslag.
Der var forslag om at vi laver en aften med raw billeder. Alle kan i forvejen komme med et til to billeder i RAW. Disse billeder udleveres til andre medlemmer som så skal behandle dem i RAW efter deres mening. På klubmøde kikker vi på billeder hvor man fortæller hvad man har gjort ved billedet.,
Svendborg. Alle interesserede sætter sig på listen i Dropbox. Vi kommunikerer ud omkring hotel, da flere af det foreslåede hoteller allerede er optaget. Sidste frist for at skrive sig på listen er den 14/3. Vi arrangerer fælleskørsel.
Helge gav en præsentation af arkivering og metadata.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 29. februar
Der var fremmødt 16.
Der er oprettet tre tema grupper i klubben – landskaber, byskaber og kreativitet. Hver gruppe skal skrive lidt om dem selv. Det primære formål er at tage på at fotografere sammen som gruppe. De er ment som inspiration og interesse fællesskab.
Torsdag den 21/3 er RN bedømmelse af Digital 2. Der er ni fra Prisme82 som har billeder med. Der ikke afholdes normalt klubmøde, men alle opfordres til deltage i bedømmelsen, som afholdes af Lyngby Fotoklub i nærheden af Lyngby, nærmere information kommer senere. Det vil være lærerigt i forhold til at vi selv skal afholde bedømmelse af serier til maj.
Weekendtur til maj. Vi har kun Eriks forslag Svendborg. Turen planlægges på næste klubmøde. Erik laver et skema, hvor man kan melde sin interesse.
Vi havde en god tur til Kronborg. Vejret var super, og der blev taget mange gode billeder. Vi fik frokost i Værftets Madmarked. Tak til Hans Jørgen for et godt arrangement. Vi kikker på billederne på næste klubmøde.
Vi bedømte månedens billede – kreativitet. Der var mange spændende billeder med bred tolkning af kreativitet. Der var kreative fotografering, kreativ efterbehandling og kreative motiver. Fem billeder skilte sig ud i første stemmerunde og gik videre til anden. Det blev en meget spændende afgørelse, hvor en stemme skilte hver ad de fire første. Christina løb med både første og anden pladsen, Peter tog tredje pladsen og Hans kom ind på fjerde pladsen. Da billederne indgår anden sammenhæng, bliver de først offentliggjort senere.
Vi havde en god evaluering og snak om foredraget med Per Valentin. Alle syntes at det havde været et spændende foredrag.
Renatos gennemgang af hans workflow udskydes til senere.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 8. februar
Der var fremmødt 15.
Der er ikke møde d. 15/2 pga. vinterferie.
Første møde eftervinterferien er 22/2. kl. 19:30. Det sker i Frederikssund i salen i Foreningscenteret Pedersholm. Her er der foredrag med fotografen Per Valentin. Se kalender for den fulde adresse. Evt. fælleskørsel kan aftales individuelt.
RNFoto planlægger en dommeruddannelse. Hvis der er et par medlemmer der har mod på det kan de kontakte Claus.
I forhold til opgaven for RS omkring udsmykning, mangler vi en tilbagemelding der kan hjælpe med en udvælgelse af billeder. Tak til alle der har lagt billeder i arkivet. Der er rigtigt mange gode. Peter tager kontakt med RS og aftaler retningslinjer mv.
Peter holdt et indlæg omkring komposition med fokus på linjer i billedet og hvordan de påvirker opfattelsen af motivet.
Der var en god lang diskussion omkring komposition og hvordan det påvirker vores egen måder at lave fotografier.
Der efterlyses indlæg fra medlemmerne til forårets program. Hvis du har en idé, så tag fat i bestyrelsen så vi kan få det i kalenderen.
På mødet meldte Henrik S. ind med et indlæg omkring farver, og Anna et indlæg om en betydningsfuld fotograf/billedkunstner.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 1. februar
Vi var 14 deltagere.
Erik uddybede opgaven omkring levering af billeder til udsmykning på RS, herunder til lokale 1-3, hvor vi kan komme med et bud.
Der er i vores galleri 5 mapper til upload af billeder fra events i RS: Sport, Stand-up, Messer, Teater og Koncerter.
Primært events fra 2023 og frem. Upload af jeres bedste skud senest 8. februar.
Vores næste udstilling skal hænges op d. 14/3. Billeder skal ligge til print senest 1/3 i Dropbox. (2024-03-14 – Prisme82-udstilling på RS)
Der er en væg ledig, 6 pladser evt. til deling. De to andre er taget af hhv. Erik (3) og Hans (5).
I tilknytning til udstillinger, forslog Claus at der kunne monteres et ekstra ophæng så der kunne være to rækker med billeder i A4 (rammemål 30×40).
Bestyrelsen arbejder videre med muligheden for opsætning af ekstra skinne.
Som noget nyt får vi print fra We-Print. Der er indgået en aftale med rabat til Prisme82. Gælder også for medlemmer samt for hele RNF.
Til gengæld har vi givet dem deres logo på vores udstillingsplakat.
Nærme info vil tilgå snarest.
Weekendtur 25-26/5 skal planlægges. Erik giver et bud på Svendborg og Tåsinge, Claus på en tur til Ystad.
Claus oplyste at der er lys-festival i København startende d. 2/2 og ca. en måned frem.
Analoggruppen har aftenudflugt til Fisketorvet 11/2. Alle Prisme82 er velkommen (også med digitale skud).
Tommy havde et spændende indlæg om fotografen Erik Johansson, der laver helt usædvanlige billeder med brug af mere end 100 “lag” i sit redigeringsprogram.
Claus gav en indføring i to gratis produkter til billedbehandling. GIMP og Raw Therapee.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 25. januar
Vi var 13 deltagere, hvoraf der var et nyt medlem – Niels.
Vi lagde ud med bedømmelse af månedens billede med ekstern dommer: Lars fra Fotoklubben Kronborg. Lars fortalte om sit billedsyn med eksempler i vores billeder. Han gennemgik og fortalte om de 10 bedste billeder:
Nr 10 Cirkus, Henrik
Nr 9 Mirroring, Christina
Nr 8 Sølvhejre, Jens-Ole
Nr 7 Modige mennesker, Erik, som fik dommerdiplom
Nr 6 Frederiksborg Slot, Renato
Nr 5 Rulletrappe, Renato
Nr 4 Graffiti på minde fra en grum tid, Claus
Nr 3 Morgen i skov, Hans
Nr 2 Copenhagen Skyline, Svend
Nr 1 Mor og brudepige, Karin
Vi gennemgik og havde en god snak om alle billederne dog kun hvor fotografen var til stede.
Peter havde nogle praktiske bemærkninger:
På søndag (28/1) har vi fototur til Haanning Collection. Alle kører selv.
RN Papir 2 bedømmelse på mandag (den 29/1), Erik kører med Leander, Hans og Peter. Alle andre kører selv.
Hans skal komme med næste tema.
Bestyrelsen har fastlagt dato for årets weekendtur til den 25. og 26. maj. Alle er velkomne til at komme med ideer til hvor vi skal tage hen.
Næste udstilling i RS skal sættes op til marts. Billeder skal være klar til print omkring den 4. marts. Vi tager snarest en snak om hvordan vi fordele væggene. Hans har allerede lagt billet ind på mellem væggen til højre (5 billeder).
Afslutningsvis tog vi en præsentationsrunde til ære for vores nye medlem – Niels.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Efter mødet har Hans sendt følgende tema til april månedens billede: ”Tæt på dyr”. “Tæt på” kan forstås på mange måder og kan være opnået med såvel macro som tele. Dyret/dyrene skal være det væsentlige i billedet som ikke må indeholde mennesker.
Klubmøde 18. januar
Vi var 20 deltagere.
Efter generalforsamling havde vi et kort klubmøde.
Kørsel til Digicup blev aftalt:
Erik kører fra Frederiksborgcentret kl. 17:00 med Renato, Tommy og Hans
Peter kører og samler Henrik og Helge op på vejen.
Claus og Dorthe kører selv.
Svend kører selv.
Renato viste nogle meget flotte og spændende billeder fra hans bagkatalog. Hans motiver spænder vidt. Redigering er hovedsagelig fokuseret omkring clarity. På et senere tidspunkt vil han gennemgå arbejdsprocessen.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.
Klubmøde 11. januar
Vi var 18 deltagere.
Der er generalforsamling torsdag den 18/1, det er vigtigt at møde op. Vi har blandt andet ændringer til vedtægterne på dagsorden som kræver deltagelse fra 2/3 af medlemmerne.
Digicup. Billederne skal sendes senest den 15/1. Husk at udfyld skemaet med initialer, navn, telefonnummer, spisning og antal billeder. Billederne skal være 2048 på længste led. Individuel betaling for billeder (5 kr/stk) og betaling for spisning (75 kr), man kan købe drikkevarer.
Royal Stage. Erik har fået en henvendelse fra Ditte / RS med klager fra tilskuer som har følt sig generet af fotografer. Ditte og Erik har haft en god dialog. Vi har oplevet andre fotografer som ikke opførte sig korrekt. Henstilling om ikke at stille sig ind foran scener og publikum. Det er dog i nogen tilfælde tilladt at være i pitten foran scenen under de første tre numre – tjek med Royal Stage personalet. Husk at jeres adgangskort synligt.
Vi mangler nogle til at fotografere Uffe Holm Show den 26/1. Renato tager den.
Fototur den 28/1 til Haaning Collection. Der er otte som har tilmeldt sig. Husk at tilmelde jer så Erik kan bestille bord i restauranten.
Sparring til Digicup. Vi gennemgik alle billeder hvor der kom mange gode kommentarer. Husk at billederne skal være klar i Dropbox så Claus kan sende dem senest den 14/1. Der er fælles kørsel fra Frederiksborg Centret, hvor vi mødes kl. 17. Peter og Erik kører.
Der blev sunget fødselsdagssang for Peter, hvorefter han delte flødeboller ud.
Claus lagt en fil op i dropbox (under medlemmer) hvor man kan udfylde med billede, historik, cv, redigeringsprogram og kamera.
Erik og Christina viste billeder med temaet lysmaling. Leander skulle have med men havde lagt sig syg. De fortalte om deres erfaringer med lysmaling.
Peter og Claus har været til nytårskur i Frivilligcenteret, hvor de holdt et foredrag. Fra Frivilligcenteret var meget glade for vores deltagelse ved kulturnatten – specielt lysmaling.
Mødet sluttede i god ro og orden kl. 21:30.